Flere fordele: Vinduernes smalle karme giver et rigtig godt lysindfald, og der er flere muligheder med selve glasset. De kan således fungere som solstoppende, persienneruder, lydruder eller som sikkerhedsglas. Der er også udviklet en ny kip/skydedør, der giver mulighed for store vinduesåbninger mod det fri – uden at gå på kompromis med energibesparelserne. Kipfunktionen gør døren velegnet til udluftning, når der er brug for det.
Fart i udviklingen: Krone Vinduer har de nødvendige kompetencer inden for statiske og energitekniske beregningsmetoder, og arbejdet bliver løbende verificeret af udviklingsafdelingen, som består af en ingeniør og et dygtigt team af håndværkere.
- Det er stigende behov for større vinduesarealer, som har sat fart i vores udvikling af vores nye vindue, siger Kaj Bundgaard.
- De statiske beregninger er nødvendige, når det gælder store vinduespartier og større byggerier. Krone Vinduer lægger således mange kræfter i at vurdere de styrkemæssige egenskaber i glas og ramme-karmsystem.
- Vi er i stand til at dokumentere alle disse forhold inden kunden får tilsendt et tilbud, understreger Kaj Bundgaard.
Med THERM i ryggen: Kravene til den termiske ydeevne på vinduer og døre er stærkt stigende, og derfor anvender Krone Vinduer avancerede beregningsmetoder ved udviklingen af de enkelte komponenter. Virksomhedens teknikere kan finjustere på alle de parametre, som tilsammen giver det bedste og mest energibesparende produkt.
Til beregningerne indgår data om glasset, dugpunkter, tætninger, aluminiumsfæstninger og træsorter. Beregningsmetoden er en EN ISO 10077-2, der udføres på computer ved hjælp af programmet THERM. Det kan udregne alle former for bygningskomponenter og linjetab i bygninger, glaskanter og lignende.