|
Der var en gang, da tømreren eller snedkeren besøgte kunderne og tog mål til vinduer og døre. Derefter blev de ønskede døre og vinduer håndlavet hjemme på værkstedet - med respekt for traditionerne og det gode håndværk. Vi gør i princippet det samme i dag - godt et halvt århundrede efter, at virksomheden i Harken blev etableret og fremstillede sine første vinduer og døre.
Der bliver produceret på grundlag af gode, håndværksmæssige traditioner af de bedste materialer og efter individuelle mål. Vi anvender således kun kernetræ for at sikre lang holdbarhed, sådan som det har været gjort i århundreder.
Den store, afgørende forskel er det avancerede, højteknologiske produktionsapparat, vi anvender til at forny traditionen og sikre konkurrencedygtige priser. Dertil kommer aluminiumsprofiler, der har gjort vinduer og dørkarme nærmest vedligeholdelsesfrie udvendigt, mens udviklingen af super lavenergiglas har reduceret varmetabet betydeligt.
Traditionen er altså den samme, men fornyelsen har gjort vores vinduer og døre endnu bedre end før.
Der er produceret døre og vinduer i Harken siden 1953, hvor stifteren af HP-Koncernen, Henning Pedersen, etablerede virksomheden. Afdelingen for produktion af vinduer og døre blev overtaget i 2005 af den nuværende ejerkreds, der alle arbejder i virksomheden. Det gælder blandt andre direktør Kaj Bundgaard, der har arbejdet i virksomheden siden 1975.
KRONE VINDUER er således i dag et selvstændigt firma, der har gennemgået en rivende teknologisk udvikling de senere år. Den erfarne stab af medarbejdere er garanten for, at de gode håndværkstraditioner holdes i hævd.
|