Danish
English
Norwegian

Miljø

KRONE VINDUER er blandt vinduesbranchens førende virksomheder både, hvad angår produktudvikling, men også hensynet til vores omverden.

Til produktionen indkøbes udelukkende kernetræ fra anerkendte leverandører, der garanterer en bæredygtig skovdrift. Kernetræet gør miljøskadelig imprægnering overflødig og i stedet benyttes en miljøvenlig overfladebehandling. Sammen med anvendelsen af super lavenergiglas er vinduer og døre således fremtidssikret og nogle modeller overholder endda kravene til Bygningsreglementet i 2020.

KRONE VINDUER er gået skridtet videre og har lanceret en "Eco" udgave af kompositvinduet Ecliptica, hvor alle dele i vinduet kan skilles ad og genanvendes. Faktisk er bæredygtighed og CSR vigtige parametre i et globalt marked, hvor hensynet til miljøet vejer tungere og tungere.

Derfor er det nu også muligt, at fremstille et bæredygtigt hårdttræsvindue med bedre egenskaber end de kendte træsorter teak og mahogni. Træet som anvendes kommer fra skandinaviske plantager og imprægneres med et restprodukt fra landbruget helt uden kemikalier. Herved omdannes traditionelt fyrretræ til Kebony træ, der til forveksling ligner teak og mahogni. Kebony træets hårdføre egenskaber gør træsorten særdeles velegnet til dør og vinduesproduktion, da det samtidig har en god kuldebrydende effekt og minimalt behov for vedligeholdelse.