Det er med stor glæde og stolthed, at vi inviterer til reception i anledning af vores direktør, Kaj Bundgaard’s, 50-års jubilæum  hos KRONE Vinduer.

Gennem fem årtier har Kaj været en drivkraft i udviklingen af kvalitetsvinduer og har sat et markant aftryk på både virksomheden og branchen som helhed.

Kaj har samtidig valgt at stoppe sin karriere og give stafetten videre til KRONE’s økonomichef, Lars Irskov, som vil videreføre virksomheden i præcis samme ånd, som Kaj har stået for gennem årene. Med stor respekt for det fundament Kaj har skabt, vil Lars sikre, at KRONE fortsat drives med samme høje kvalitet, dedikation og stærke kultur.

Vi håber at vores medarbejdere, forretningsforbindelser, familie og venner vil hjælpe os med at fejre Kaj og hilse på Lars

Fredag den 3. oktober 2025 kl. 11.30 – 16 hos KRONE Vinduer, Aalborgvej 576, Harken, 9760 Vrå.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen KRONE